Jordbærkager

Jeg er vild med jordbærkage, særligt den slags med mazarin og vaniljecreme.

Her har jeg lavet en lille sød kage, som ikke fylder for meget, men som er sommerrar, sød, sprød og marcipanlækker.

Opskrift

Ingredienser

Mørdejsbund

150 g mel

100 g smør

75 g flormelis

1 æg

Mazarin

150 g marcipan

75 g smør

75 g sukker

3 æg

3 spsk mel

Vaniljecreme

½ l mælk

2 æg

30 g maizena

75 g sukker

½-1 tsk vaniljepulver

Pynt

JORDBÆR

Du kan også bruge andre af sommerens bær, det har jeg prøvet, men det er nu engang jordbær, som er bedst.

Fremgangsmåde

Mørdejsbund

Put alle ingredienser til mørdejen i foodprocessoren, undtagen ægget. Kør ved høj hastighed i så kort tid som muligt, indtil alt er smulret. Pisk ægget sammen, tilsæt dette og kør lige akkurat til dejen har samlet sig. Du opnår den mest sprøde mørdejbund, hvis du ikke arbejder for meget med dejen.

Mazarin

Benyt en blender. Put marcipan, sukker og smør i skålen og blend ved høj hastighed til alt en blevet til smulder. Tilsæt æggene 1 ad gangen, og gør det samme med melet.

Hæld mazarinmassen i forme som passer dig. Jeg har fået nogle skønne små forme med en fordybning i midten, dem bruger jeg til alle kager for tiden. Du kan også lave en stor tærte, hvor du så hælder dejen over den forbagte mørdej.

Vaniljecreme

Pisk æg og maizena sammen i en gryde. Tilsæt vanilje, sukker og mælk. Kog det hele i ½ til 1 min. under omrøring. Sæt så cremen i køleskabet i en flad skål med husholdningsfilm, og tryk forsigtigt filmen ned, så den rører ved cremen. På den måde undgår du, at cremen laver en skorpe.

Se meget mere

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *