Lille grov pæretærte

Lille grov pæretærte med kardemomme.

En gang imellem må man bage med de få ting man har i huset, og nogle gange går det godt og langt de fleste gange bliver det noget mærkeligt noget, som kun smager godt, fordi man er virkelig kagesulten. Denne tærte er til den tunge side, men smagen er virkelig god så derfor syntes jeg at opskriften skal med på bloggen. Måske skal jeg lige tilføje at bagte pærer, sammen med bagte æbler, er en af mine favoritingredienser i kage.

Bund

50 g mandler
125 g hvedemel groft
75 g alm hvedemel
50 g smør
2 tsk sukker
1/2 dl mælk

Fyld

6-8 pærer

Creme

75 g marcipan
40 g smør
50 g sukker
4 stk æggeblommer
1 tsk kardemomme

Fremgangsmåde

Kør mandlerne let i foodprocessoren. Tilsæt smør, mel og sukker og kør det til en ensartet masse. Saml massen med mælken. Læg dejen til bunden på køl i 3 timer eller til næste dag.

Skær pærerne i grove stykker

Cremen laves ved at du putter alle ingredienserne i foodprocessoren og kører ved høj hastighed til det bliver en ensartet masse.

Rul dejen til bunden ud – den skal være ca. 3 mm. Beklæd en lille smurt springform med dejen. Det kan være en idé ikke at smøre siderne i formen. På den måde undgår man at dejen på siderne falder ned, men så kan den dog være lidt sværere at få ud af formen. Fyld nu pærerne i formen og hælde cremen over pærerne . I første omgang vil det være svært at få det fordelt men det kommer af sig selv under bagningen.
Bag ved 175 grader i ca 45 min.

Server kagen med let pisket flødeskum.

Se meget mere

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *