Nøddekaramel konfekt/tærte

wp_20161220_19_05_04_rich-2

wp_20161220_19_18_46_rich-2

Den bedste konfekt man kan forestille sig er denne.
Den er fantastisk til jul, men den er lige så god til madkurven til sommerfesten, for udover at den smager fantastisk, så er den virkelig let at transportere, og det er jo altid en fordel.

En nøddekaramel på en mørdej- og mazarin bund. Jeg har valgt at dyppe hvert stykke i mørk chokolade for at gøre det ekstra lækkert.
Jeg skal sige tak til en der har hjulpet mig rigtigt meget i år, så hun får b la. en pose med disse skønne konfektstykker. For at gøre det ekstra lækkert, har jeg pakket hvert enkelt stykke i celofan. Det tager tid, men gør det også til en lille pæn gave.

Opskrift
Mørdej
150 g mel
100 g smør
75 g flormelis
1 æg
Mazarin
150 g marcipan
150 g sukker
150 g smør
3 æg
3 spsk mel
Nøddekaramel
125g fløde
125 g sukker
50 g smør
50 g honning
50 g glucose
200 g letristede nødder (må meget gerne være en god blanding)

Pynt

Mørk chokolade

Lav mørdejen på foodprocessoren. Put alle ingredienser i, undtagen æg. Lad den køre indtil alle ingredienser er delte, så puttes ægget i, og man kører foodprocesen på lav hastighed indtil dejen samler sig. Læg dejen i en plastpose og lad den hvile i køleskabet i 5 timer eller til næste dag.

Mazarinmassen laves også på foodprocessoren. Put smør, marcipan og sukker i foodprocessoren hvor du har sat en kniv i. Lad den køre indtil alle ingredienser er delt. Skift kniven ud med rørakregatet. Nu skal der skiftevis tilsættes 1 æg og en spsk mel.

Rul mørdejen ud og placer den i en smurt tærtefad, hæld mazarinmassen over. Bag det ved 190 grader i ca. 35 min.

Mens kagen bager kan du gå igang med nøddekaramellen. Husk at bruge let ristede nødder. Put alle ingredienser, på nær nødderne, i en gryde og kog karamellen indtil det tynger og tager en smule farve.

Når kagen er bagt færdig, så lad den køle en smule af, inden du hælder karamelmassen over og til sidst fordeler nødderne i karamelmassen.

Bag nu kagen igen ved 190 grader i ca. 15 min. Lad kagen køle af før du skærer den i nogle gode stykker. Nu kan du evt. dyppe stykkerne i mørk choklade.

Se meget mere

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *