Håkonskager

wp_20161124_20_44_11_rich-2

 

wp_20161123_15_06_46_rich-3

wp_20161123_15_13_37_rich-2

wp_20161124_17_22_33_rich-3wp_20161124_17_32_06_rich-2

Jeg er faktisk ikke så vild med tørre småkager, men lige netop Håkonskagen finder jeg super delikat. Sikkert fordi den minder mig om min barndoms besøg hos familiens gamle moster Olga.

Jeg laver gerne denne opskrift, har rullen liggende på køl og bager så 2-4 småkager ad gangen. Det er nemlig skønt at spise dem, når de er let kølede men helt nybagte. Det er lidt en frås at tænde ovnen bare for at bage så få småkager, men i vores hjem er ovnen ofte tændt alligevel og så smutter de lige ind i den allerede varme ovn.

En sej og lækker tilføjelse til denne småkage kunne være at du laver en lille fordybning i midten af småkagen inden du bager den, og fylder en god solbærsyltetøj i hullet.

Opskrift

200 g smør

90 g flormelis

75 g marcipan

1/2 tsk. vaniljepulver

250 g hvedemel

 

Pynt

1 sammenpisket æg

Perlesukker

Hæld alle ingredienser i foodprocessoren og kør med kniven til alle ingredienser er fint delte. Skift til et røreredskab og rør til du har en ensartet masse. Rul massen til en rulle med en diameter på ca. 4-5 cm. Pak den ind i film eller bagepapir. Rullen lægges på køl, meget gerne til næste dag.

Pensl med sammenpisket æg og drys perlesukker på. Skær rullen i skiver på 4-5 mm. Gør dig umage for at få samme tykkelse, da det vil få betydning ved bagningen.

Placer småkagerne på en bageplade med lidt afstand, da de flyder lidt ud.

Bag i 10-12 min. ved 175 grader.

Hold øje med kagerne – de skal fremstå lyse.

Afkøl kagerne helt og opbevar dem i en kagedåse.

Se meget mere

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *